Sprognetværk i København

Vi i danskere har travlt med at undskylde vores sprog. Det er for svært at sige “rødgrød med fløde”, synes turisterne. Undskyld. Stavningen er helt umulig, tegnsætningen endnu værre. Der mangler danske ord for de mest elementære ting, “maile”, “date”, “downloade”, “mobilepaye”. Nordmænd og svenskere synes, at dansk lyder som en halsbetændelse.

Men nu kan det være nok. Sandheden må frem. Dansk er ikke bare smukt og præcist, det er i virkeligheden det mest raffinerede sprog af dem alle.

In recent years, researchers have been developing ways to understand aspects of our thinking that we can't observe directly. This includes language knowledge: we often use our first (and sometimes second) language fluently, without understanding why we say or write something in a particular way.

To measure language knowledge accurately, researchers have to develop ways that bypass our conscious awareness. A novel way of doing so is by taking physiological measurements, some of which require high-tech instruments such as EEG or fMRI, while others are relatively simple. In this talk, I will discuss how Heart Rate Variability or the difference in length of the time interval between each heartbeat captures sensitivity to grammar through the central nervous system, which links our physiology with cognition.

Kom og hør om tankerne bag hjemmesiden sproget.dk, og hvad der gør denne platform til en essentiel resurse for alle sproginteresserede. Vi dykker ned i sproget.dk’s raison d’etre og fortæller om baggrunden for at flytte sproget.dk over på en ny platform.

Du kommer også med på en guidet tur rundt på det relancerede sproget.dk, hvor vi viser dig platformens nye søgefunktion, og hvordan det velkendte indhold nu er præsenteret på en mere brugervenlig måde.

Historiens allerstørste taler har ændret verden eller sat ord på tidens største kriser. Tænk på Zelenskyjs taler til verdens statsledere eller på Mette Frederiksens taler til hele nationen, da coronaen ramte.

Anita Furu har været taleskriver for fire forskellige statsministre og skrevet et utal af corona-taler, nytårstaler og andre skelsættende ord. Mød hende til et foredrag om, hvordan man egentlig skriver med en andens stemme og finder det helt rigtige sprog til den mundtlige situation.

Ud over at være ghostwriter for andre har Furu også sin helt egen stemme som skønlitterær forfatter. Hun debuterede i 2017 med romanen “Mit halve liv” om den jødiske flygtningepige Ruth. Romanen modtog Bogforums Debutantpris, og et par år efter kom fortsættelsen “Jeg er en, der kan sige sådan!” 

Githa Lehrmann har været skuespiller og lydbogsindlæser i mere end 40 år. Hun har indlæst mere end 1.000 lydbøger.

Kom med ind i hendes studie, hvor hun fortæller om arbejdet med indlæsningerne. Om at fortælle historier, om sprog, teknikken bag arbejdet, lysten til at fortælle, samarbejdet med forfatterne, om at være sin egen instruktør, om at være startet med spolebåndoptageren og om at ryge ud til over en million lyttere!

Githa vil desuden læse op fra nogle af de bøger hun har indlæst.

Engelsk er vel et af de sprog der kan (ud)tales på flest forskellige måder, for ikke alene er der stor variation i modersmålstalendes accenter – engelsk tales også som fremmedsprog eller lingua franca med mange andre accenter. Hvorfor er nogle talere meget nemme at forstå, mens andre kan være så vanskelige, at man helt kan blive i tvivl om, hvilket sprog de taler? Er der særlige træk ved nogle accenter, der gør dem uigennemskuelige for andre end de særligt indviede?

Dette foredrag vil give indsigt i, hvilke faktorer der påvirker vores oplevelse af andre menneskers forståelighed, og I vil få lejlighed til selv at vurdere og diskutere udvalgte eksempler. Vi vil have særlig opmærksomhed på danskeres – og ikke mindst visse offentlige personers – udtale af engelsk.

På årets sidste møde i Sprognetværket beretter forfatteren Hanne Sindbæk om sit arbejde med værket  ”De renfærdige – fortællingen om Novo Nordisk”, der tager læserne gennem 100 års virksomhedshistorie. Hun fortæller om den meget omfattende research, der ligger bag bogen, og om de udfordringer, som opstår, når man skal gøre et kompliceret stof tilgængeligt for publikum. Resultatet er en meget fascinerende fortælling om det, der nu ikke bare er Danmarks mest værdifulde virksomhed, men verdens 14. mest værdifulde. 

Bogen skildrer skiftende lederes indsats for at bevare firmaets humanistiske værdier, samtidig med at virksomhedens økonomiske værdi er blevet mangedoblet. Hvad betød disse ledere hver især, og hvordan har deres indsats sat sig i virksomhedens dna? Det er en beretning om rejsen fra datidens mirakelmiddel, insulin, til vor tids mirakelmiddel, Wegovy.

I 1995 grundlagde cand.mag. Jane Hansen Danske Sprogseminarer, og i de forløbne 30 år har virksomheden etableret sig som en anerkendt udbyder af uddannelser, kurser og sprognetværk, der alle har fokus på godt sprog. Mange tilfredse kursister og eksaminerede korrekturlæsere har omsat deres nyerhvervede færdigheder til en højnelse af sprogets kvalitet i virksomheder og organisationer.

På det sidste netværksmøde i 2025 takker Jane af som Danske Sprogseminarers ejer, og det bliver markeret med manér. Vi har nemlig inviteret Clement Kjersgaard til at interviewe Jane Hansen om hendes liv med Danske Sprogseminarer. Efter 30 år med undervisning og engageret deltagelse i den offentlige sprogdebat har hun oplevet ikke så lidt. Hun har blandt andet frygtløst krydset klinger med den tidligere formand for Dansk Sprognævn, professor Jørn Lund. Kedeligt har det bestemt ikke været.

Clement Kjersgaard er kendt som en særdeles humoristisk, skarp og fair ordstyrer i TV og radio. Når han og Jane sammen ser tilbage på et liv i sprogets tjeneste, kan samtalen ikke undgå at blive svært underholdende.